Evaluering af Den Styrkede Læreplan 2021-2023.

_______________________________________

I 2017 blev den tidligere Pædagogiske Læreplan evalueret og revideret til Den Styrkede læreplan (DSL).

DSL er et nationalt dokument som alle dagtilbud skal arbejde med for blandt andet at sikre kvalitet i arbejdet med børnenes trivsel, udvikling, dannelse og læring samt sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes læring.

DSL er bygget op over flere elementer; Det Fælles Pædagogiske Grundlag, De Seks Læreplans Temaer samt Inddragelse Af Lokalsamfundet og Arbejdet Med Det Fysiske, Psykiske Og Æstetiske Børnemiljø.

Der er krav om, at DSL skal offentliggørelse og det samme er gældende for evalueringen af DSL, som skal foregå hvert andet år. Det enkelte dagtilbud har metodefrihed i valg af evaluering.

I starten af 2018 udarbejdede det pædagogiske personale, vores lokale DSL med afsæt i den kontekst det pædagogfaglige arbejde foregår i. Dette arbejde indbefattede også valg af metode til dokumentation og evalueringsform.

Evalueringsformen er den sammen for Pædagogisk læreplan 2021-2023 og dokumentationen er tilrettet en anelse, så den er mere enkel at arbejde med.

Metodevalg.

Afdækning af indsatsområder.

Det årlige pædagogiske tilsyn fandt sted lige før evalueringen, derfor fandt vi det naturligt at vi havde særligt fokus på de områder, der ifølge tilsynet skulle justeres.

På pædagogisk dag i foråret 2023, benyttede vi som tidligere selvevaluering og vi udarbejdede handleplaner for særlige opmærksomedsområder.

Dokumentation og data.

Et af vores mest benyttede dokumentationsværktøjer er SMTTE og det er kendt af alle i personalegruppen, Derfor var det et naturligt valg for os også at anvende SMTTE i arbejdet med dokumentation og evaluering af DSL.

SMTTE er en metode til at undersøge om et fastsat læringsmål har den forventede effekt, målt på sammenhængen mellem tiltag og tegn, med mulighed for efterfølgende justering af praksis. Denne metode havde vi valgt foruden fotos af aktiviteter.

Alle børn bliver sprogvurderet omkring 3 årsalderen og igen inden skolestart. Hvis det enkelte barn ved 3 årsalderen har sproglige udfordringer, sprogvurderes det igen omkring 4 årsalderen. Når et barn har sproglige udfordringer, udarbejder vi en handleplan i samarbejde med forældre og tale-hørekonsulent. I denne handleplan er der løbende evalueringsmøder.

Hvert forår og hvert efterår arbejder det pædagogiske personale med Tidlig Opsporing (TOPI) hvor det enkelte barns trivsel, udvikling og læring vurderes.

Anvendelse af dokumentation og data.

Ved vores månedlige personalemøder, drøfter, evaluerer og justerer vi løbende, de SMTTE-modeller vi har i anvendelse, både de som er rettet mod de pædagogiske læringsmiljøer og de som er rettet mod enkelte børn eller børnegrupper.

Vi tager løbende fotos af aktiviteten i vores institution. Disse fotos lægger vi på AULA, så forældrene kan se og følge med i, hvad de enkelte børnegrupper er optaget af, hvordan hverdagen forløber samt hvilke tematiske aktiviteter personalet har initieret.

Indsatser.

Særlige indsatsområder. 

Da vi løbende har børn i udsatte positioner, har vi en særlig fokus på deltagelsesmuligheder i forbindelse med forskellige former for fællesskaber som børnene i løbet af dagen kan indgå i. Vi har udarbejdet handleplaner for hvorledes vi bedst understøtter disse deltagelsesmuligheder.

Vi arbejder med afsæt i en fastlagt ugeplan, hvor samtlige læreplans temaer fra DSL er til stede. Denne ugeplan bliver løbende revideret på personalemøder gennem refleksion, så justeringer løbende kan tilpasses behovet i børnegruppen. Dette skema danner rammen for den pædagogiske hverdag.

Evaluering og evalueringsmetode.

Det er vigtigt for os at evalueringen af DSL har innovativ karakter, så vi løbende kan udvikle vores pædagogiske praksis samstemmende med børnegruppens behov.

Danmarks Evaluerings Institut har udarbejdet en skabelon til selvevaluering, det vil sige at personalet evaluerer på egen praksis. Denne evalueringsform understøtter vores behov for innovation idet den slutteligt indeholder fremadrettede handleplaner for hvert evalueringsemne.

Selvevaluering.

Ved selvevalueringen fra EVA, arbejder personalet i hhv. børnehave og vuggestue først med 4 refleksive spørgsmål. Herefter vurderer personalet ud fra tre situationer, i hvilken grad vores pædagogiske læringsmiljø understøtter børn som medskaber af egen udvikling. Herefter udvælges temaer, hvor der er plads til forbedring. For hvert af disse temaer udformes der en handleplan.

Ovenstående model benyttes for de temaer der har sammenhæng med de områder, der er anvisninger på i det pædagogiske tilsyn.

Handleplanerne er opbygget således:

Indhold – Hvad vil vi gerne arbejde med?

Mål – Hvad vil vi gerne opnå?

Tiltag – Hvad vil vi gøre for at nå målet?

Tegn – Hvad vil vi se efter for at vurdere, om vi er på vej til at nå målet?

Opfølgning – Hvordan og hvornår vil vi vurdere om vi har nået målet?

Selvevaluering med Handleplan.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Dannelse og børneperspektiv.

Vuggestuen.

Personalet vurderer, at de udvalgte tilgange til at inddrage børneperspektivet, i nogen grad benyttes. Vi vil derfor fokuserer på en dagligt gentagende situation, hvor vi vil have særlig opmærksomhed rettet mod børneperspektivet og barnets dannelse.

Indhold.

Vi ønsker at arbejde med at inddrage børneperspektivet i puslesituationer.

Mål.

Vi ønsker, at børnene i højere grad er medskaber af hverdagen i vuggestuen, at de får en begyndende demokratisk dannelse ved at personalet følger barnets spor og skaber højere grad af ro og nærvær.

Tiltag.

• Børnegruppen opdeles i mindre grupper ved puslesituationerne.
• Børnegrupperne opdeles i alderstrin.
• Vi vil følge barnets spor, give dem tid til fordybelse og udforskning.

Tegn.

• Børnene imiterer hinanden.
• Børnene tager selv initiativ.
• Børnene udviser glæde ved at øve sig.
• Børnene mestre flere opgaver i forbindelse med puslesituationen.

Børnehaven

Selvevaluering.

Personalet vurderer under dette tema at vi i høj grad observerer børnene og at børneperspektivet inddrages i nogen grad gennem børnenes fortællinger i nogen grad.

Børneperspektivet inddrages i nogen grad med børnene som medskaber.

Indhold.

Ud fra et børneperspektiv ønsker vi at øge graden af børnenes medbestemmelse i hverdagens aktiviteter samtidig med at vi understøtter dialogen mellem personale og børn. Børnehaven har derfor udarbejdet 2 SMTTE i denne forbindelse.

Mål 1

• Vi ønsker at børnene er medskaber af de aktiviteter de tager del i, i hverdagen.
• Vi ønsker, at styrke børnenes evne til at foretage demokratiske valg.
• Vi ønsker, at styrke børnenes evne til at gå på kompromis.

Tiltag.

• Vi vil i højere grad inddrage børnene i valg af eftermiddagens historiefortælling.
• Vi vil i højere grad inddrage børnene i valg af legemiljøer om eftermiddagen.
• Alle pædagogerne er ansvarlige for at tiltagene bliver realiseret.

Tegn.

• Børnene tager aktiv del i medbestemmelsen og udviser ejerskab for de valgte legemiljøer.

Mål 2.

Vi ønsker øget fokus på dialogen mellem personale og børn, og måltiderne vil være vores øvebaner.

Tegn.

Vi vil anvende de udvalgte fokusord som inspiration til dialog.

Vi vil gruppere børnene i spisegrupper, hvor de kan inspirere hinanden til dialog.

Tegn.

Både børn og personale benytter fokusord.

Både børn og personale holder dialogen i gang i længere tid.

Et pædagogisk læringsmiljø hele dagen.

Vuggestuen.

Med henblik på at skabe de bedste betingelser for at alle børn trives, udvikles, lære og dannes, vurdere personalet at det pædagogiske læringsmiljø understøtter leg, aktiviteter og rutinesituationer i høj grad.

Indhold.

Vi ønsker fokus på personalets positionering om eftermiddagen.

Mål.

• At der er planlagte aktiviteter gennem hele dagen, uanfægtet om der er fravær blandt personalerne.
• Øge dagens forudsigelighed for både børn og personale.

Tiltag.

• Vi vil hver eftermiddag tilbyde en vokseninitieret aktivitet.
• Vi vil udarbejde et skema med fordeling af voksne samt en plan B.
• Vi vil tydeliggøre de forskellige legemiljøer på legepladsen.

Tegn.

• Personalet indtager de aftalte positioner og det bliver en rutine.

Børnehaven.

Personalet vurdere at der i nogen til høj grad er de bedste betingelser for børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse i forbindelse med leg, aktiviteter og rutinesituationer.

Indhold.

Vi ønsker fokus på personalets positionering om eftermiddagen.

Mål.

Vores mål er at tilbyde vokseninitierede aktiviteter om eftermiddagen.

Tiltag

• Vi vil udarbejde et skema til understøttelse af de voksnes positionering og opgave om eftermiddagen.
• Vi vil tydeliggøre de forskellige legemiljøer på legepladsen.

Tegn.

• At alle børn er i meningsfuld og understøttende leg/aktivitet om eftermiddagen.
• At der vil forekomme mere ro og færre konflikter om eftermiddagen

Samarbejdet med forældre om børns læring.

Vuggestuen og børnehave.

Personalet vurderer at det er lykkes i høj grad, at forældrene er aktive medspiller i forhold til at styrke barnets og børnefællesskabets sociale relationer, at styrke barnets sprog samt at styrke barnets tryghed og tilknytning til det pædagogiske personale.

Indhold.

Vedligeholdelse af samarbejdet med forældre om børns læring.

Mål.

Vi ønsker at fremme samarbejdet med forældrene omkring barnets trivsel.

Tiltag.

• Vi vil udarbejde et forberedelsesskema til vores årlige trivselsmøde, så de enkelte forældre kan forberede sig og i mere målrettet grad inddrage egne oplevelser af deres barn.

Tegn.

• Både forældre og personale vil i højere grad opleve fælles ejerskab for barnets trivsel og udvikling.
• Forældre oplever sig mere inddraget i indholdet af trivselssamtalerne.

Bestyrelsen: Godkendt Pædagogisk Læreplan, maj 2023